Amfetamin

Amfetaamfetaminmin er et kunstigt fremstillet stof, som har en kraftig virkning på det centrale nervesystem. Det virker opkvikkende, stimulerende og nedsætter appetitten. Det forhandles illegalt som pulver eller piller. Der er stor forskel på, hvor meget forhandlere fortynder amfetaminen. Derfor kan man aldrig vide, hvor stærkt det er.
Amfetamin kan sniffes gennem næsen, drikkes, spises eller sprøjtes direkte ind i blodbanen. Det findes for det meste i tabletform.

Rusen:
– er en stærk følelse af at have tjek på tingene, energi og selvsikkerhed. Man føler, man kan klare alt, og der er fart over feltet. Man opdager ikke, at man kommer ud af trit med andre. Usikkerhed og mindreværds-følelse forsvinder, men det gør lydhørhed og sans for realiteter også. I amfetamin-rus bliver de fleste aktive og udadvendte. Almindelige grænser for opførsel undertrykkes. Man bliver samtidig lettere irritabel, vred og voldelig.

Amfetamin undertrykker også kroppens naturlige signaler:
Sult, tørst og træthed forsvinder. Man “kører” derudaf, og kan ikke finde ro.
Efter rusen – vender de undertrykte følelser og behov tilbage med stor styrke: Modløshed og angst melder sig sammen med træthed og udmattelse – man kan ikke finde ro og sove.

Vane og afhængighed:
Kroppen vænner sig til amfetamin, der opstår tolerans-øgning . Ved vedvarende brug skal der mere og mere stof til for at opnå samme virkning. Man får abstinens-symptomer, når man ikke tager stoffet. Symptomerne er angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed, aggression. Der kan komme alvorlig depression med risiko for selvmord. Abstinens-symptomer varer uger til måneder efter stop med stoffet. Det er fristende at dulme ubehaget med bedøvende midler (for eksempel alkohol, hash, nervemedicin eller sovemedicin).
Amfetamin-misbrugeren bliver let blandings-misbruger.

Amfetamin-psykose:
Med amfetamin er der risiko for at udvikle en alvorlig sindslidelse: En psykose, hvor man ikke længere kan skelne mellem virkelighed og fantasi, hvor man føler sig forfulgt og kan blive farlig for sig selv og for andre.

Det er også værd at vide:
– visse lægemidler indeholder amfetamin. Lægeordinerede midler, der indeholder amfetamin, giver også risiko for afhængighed og misbrug. – alkohol og amfetamin virker modsat hinanden. Amfetamin giver en oplevelse af, at man kan tåle en større mængde alkohol end ellers. Blandingen giver en uforudsigelig rus-effekt med risiko for aggressive og voldelige handlinger. – Man bør undgå at diskutere med og provokere personer, der er påvirket af amfetamin, da stoffet nedsætter tærsklen for vrede og vold. – angst og paranoia (forfølgelses-vanvid) kan lindres ved ro, venlighed og tålmodighed hos omgivelserne. – amfetamin-psykose kræver psykiatrisk behandling. – amfetamin kan give en forgiftning.
Symptomerne er hovedpine, svimmelhed, kvalme, feber, skælven, evt. krampe. Den amfetamin-forgiftede bør hurtigst muligt bringes til skadestuen. – det kræver oftest professionel hjælp at komme ud af et amfetamin-misbrug. Kontakt praktiserende læge, socialforvaltningen eller amtets misbrugsrådgivning/ungdomsrådgivning. – indtagelse gennem sprøjte giver altid risiko for ekstra følgesygdomme. Blandt andet risiko for leverbetændelse og hiv-aids , hvis flere bruger samme sprøjte.

Kilde: netstof.dk

Se vores narkotest amfetamintests her.