Metadon

metadonMetadon-hydroklorid, med salgsnavnet Metadon, er et syntetisk morfinlignende stof.

Metadon kan indsprøjtes. Men det er også virksomt, når det drikkes. Det har som andre opioider vanedannende egenskaber. Man får ikke den hurtige rusvirkning, når det drikkes. Udskillelsen af præparatet sker langsomt, og halveringstiden er 24 til 36 timer.

Metadon anvendes medicinsk, når man ønsker at give patienten en langvarig smertelindring ved for eksempel svær cancer. Det kan også bruges til afgiftning af narkomaner.

Metadonbehandling:
Behandling af narkomaner med metadon.

Behandlings-metoden har fået stor anvendelse verden over. Bare i USA behandles 115.000 heroinmisbrugere med metadon. Metadon er ingen vidundermedicin, så det kræver, at der gives social støtte sammen med metadon-ordinationen. Behandlerne skal være øvede narkobehandlere, med pædagogisk, social, psykologisk eller lægelig uddannelse. Behandlingen er flerårig og til tider livslang. Sygeligheden og dødeligheden blandt narkomaner, der er i metadon-behandling, falder. En del narkomaner forlader behandlingen. Det sker, når de sideløbende begynder at tage andre stoffer eller ønsker at komme tilbage til stofmiljøet. Derfor tager man de fleste steder urinprøver for at kontrollere, om de har et sidemisbrug. Så kan man snakke med misbrugeren om, hvorfor han/hun er begyndt på sidemisbruget og få det stoppet.

I Danmark er det muligt at komme i metadon-behandling, hvis man henvender sig til behandlingscentrene.

Kilde: netstof.dk

Se vores narkotest metadontest her.